Min fejl - mit ansvar

Min kæreste elskede

Der var en gang, hvor det hele var noget andet. Jeg var lykkelig. Jeg troede, vi var lykkelige. Det var et andet liv. En anden historie.

Jeg har fundet ud af det der med at være mor. Jeg er faktisk ret god til det. Jeg var rigtig god til at være kone. En gang. Jeg var ikke så god til at være gravid og kæreste. Jeg var god til at være kone til ham med depressionen. Og drage omsorg.

Lige nu er jeg ikke god. Til noget som helst. Jeg ødelægger det kun lige nu. Jeg lavede en stor fejl. Kæmpe. 10 kys. Og du synes, det er okay. At alt er fint. Og det gør kun mere ondt. Jeg har altid efterspurgt lidt mere følelse. Lidt mere reaktion. Jeg har det fint, siger du. Men det har jeg ikke.

Du har taget min bedste ven fra mig. Min elskede. Min elsker. Og jeg lod det ske. Jeg tager det fulde ansvar. For alle mine fejl. Jeg er ikke et offer i alt det her. Men lige nu er jeg ødelagt. Jeg er revet itu.

Du er i gang med at genopbygge dig selv. Det skal jeg også.

Jeg er bange for, om vi nogensinde vil blive forelsket igen. Jeg har brugt de sidste 4,5 år på at være forelsket i dig. Hver dag. Nu er ingen af os forelsket i hinanden mere. 10 kys. Jeg vil have dig. Og 10.000 kys. Men du bliver nødt til at se mig. Og ville mig.

Jeg håber, at en af brikkerne i dit puslespil vil have mine øjne på. Og jeg håber, at jeg vil forelske mig i den du bliver. Lige nu ved ingen af os, hvem du ender med at være. Du ved dog, at du ender med at være dig. Jeg ved ikke, hvem du ender med at være. Jeg håber bare, at du bliver en jeg vil kunne elske. Være forelsket i.

Vi havde 2 års bryllupsdag i går…