Jeg vil virkelig gerne se på ham, som jeg gjorde til vores bryllup. Jo jo, der havde han lige været nede med stres, men det var jo ved at være overstået. Og det ville ikke komme igen. Det gjorde det så heller ikke. Hmm… Jeg vil så gerne elske ham igen, som jeg gjorde dengang (for kun to år siden. Det er et helt liv siden. Det var før baby og depression. En helt anden virkelighed). Jeg vil så gerne føle det igen. Frem for denne her tomhed og fremmedhed jeg føler. Men det skal nok komme igen! Det lover jeg. For sådan er det!
Vores bryllupslavendelbuske, som jeg plantede uden for vores sommerhus, står i blomst. Hvis de kan overleve, kan vi også!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar